Selvbeskyttelsesmønstre

fra bogen “Autentisk nærværende ledelse”

Selvbeskyttelsestyper

Vores frygt er en af vores overlevelsesmekanismer, for at beskytte os mod eksterne farer. Hvis der er tale om en akut livstruende faresituation, hvor kroppen går i alarmberedskab, er vores reaktionsmønstre vidt forskellige fra person til person, men kan kategoriseres i kamp, frys eller flugt:

  1. At handle sig ud af situationen (kamp)
  2. At blokeres i situationen (frys)
  3. At søge væk fra situationen (flugt)

Vores forsvarsmekanismer, som vi bruger i hverdagen til at beskytte os, bunder også i kamp, frys eller flygt.

De følgende selvbeskyttelsestyper har jeg oplevet gennem mine mange års erfaring som leder. Basalt set fungerer de som forsvar mod angsten for at blive forladt, invasion af ens grænser, stort pres eller truende konflikt. Kritik kan også opleves som en trussel, der bevirker at vi går i forsvar. Vi modargumenterer, benægter eller omdefinerer handlinger for at undgå skyldfølelse eller lukker helt af. Selvbeskyttelsesreaktionerne fungerer derfor som en psykisk overlevelsesmekanisme, på samme niveau som kroppens immunforsvar, der sikrer vores overlevelse imod sygdom.
(Fra bogen Autentisk nærværende ledelse)

Du kan sikkert genkende dig selv og dine medarbejdere i de forskellige typer:

1. Anklageren

Anklageren skyder igen, hvis de føler sig angrebet. Her projekteres frygten væk fra sig selv og ud på andre. Man giver andre skylden og kan ikke se sin egen andel i hændelserne. Eller presset fra chefen forskydes videre til brok over kolleger, medarbejdere eller tages med hjem og går ud over ægtefællen eller børnene derhjemme. Det kan også blive udpegelse af et mobbeoffer, som får skylden.

3. Perfektionisten

Perfektionisten, der kæmper for at gøre alt perfekt, for at undgå fejl. På denne måde springer man ikke i øjnene og kommer måske ikke i skudzonen. Hvis man bare yder sit yderste, bliver man ikke anklaget for noget.

5. Lurepasseren

Lurepasseren, der holder sig tilbage og ikke tør komme på banen med sine meninger og ideer. Man iagttager og er på vagt for, hvad der bliver sagt og gjort. Man tør ikke stå frem og tage ansvar, af frygt for ubehagelige modreaktioner.

7. Kompensatoren

Kompensatoren, der umiddelbart accepterer situationen, men fokuserer på andre ting, der kan give positiv genoprejsning. Det kan være øget brug af sociale medier eller fokus på eksempelvis maraton og andre hobbies, hvor man får succes og fjerner opmærksomheden fra ubehaget. Det kan dog komme til at fylde mere end selve arbejdsopgaverne.

9. Humoristen

Humoristen, der forsøger at skabe en sjov stemning, der får fokus væk fra det ubehagelige og hen på noget morsomt. Det handler om at aflede og vende stemningen. En sjov ansigtsmimik kan gennem spejlneuronerne smitte af og skabe en bedre følelse hos sig selv og hos de omkringværende.

2. Frihedskæmperen

Frihedskæmperen kæmper imod ledelsen som uformel leder og danner subkulturer i virksomheden. Man har mistet troen på ledelsen og kæmper for sine egne overbevisninger. Her skabes alliancer med andre af samme overbevisning. ”Ledelsen skal ikke få mig ned med nakken.”

4. Nasseren

Nasseren, der ynder sig ind hos chefen og bliver politibetjent overfor sine kolleger. Man sørger for at levere de efterspurgte resultater og holder sig ikke tilbage for at ”stjæle” lidt materiale fra sine kolleger, til egen fordel. Hvis man fanger ens kolleger i at begå en fejl, handler det om at afsløre det, for derved at fremstå bedre end kollegaen. Det handler om overlevelse, så alle kneb gælder.

6. Den nervøse/ fejlmageren

Den nervøse/fejlmageren, der grundet presset kommer til at lave flere fejl. Det kan blive en selvopfyldende profeti, at man frygter at fejle og netop kommer til at lave flere fejl. Nogle rationaliserer som forsvar og kommer konstant med bortforklaringer på fejlene.

8. Resigneren

Resigneren, der får nok, siger op og smækker med døren. Det handler om at komme væk, ligegyldig om der er et nyt job på hånden eller ej. Man trækker sig væk fra ubehaget. Det kan være yderst kompetente medarbejdere, der kender deres værd og let kan få andet job.

10. Hjælperen

Hjælperen, der får tilfredsstillelse ved at hjælpe andre. Derved kommer egne problemer på afstand og kan lettere accepteres. Man kan selv bearbejde sine oplevelser ved at støtte og hjælpe andre, som har oplevet lignende hændelser. Herved får man følelsen af, at man ikke er alene om ubehaget og kan få lidt genoprejsning ved at gøre noget godt for andre.