Book et foredrag
Konkrete værktøjer
Fra et foredrag med Eva Holm Hertel går du altid hjem med konkrete værktøjer, som du kan anvende med det samme efterfølgende
Afsæt i teori og undersøgelser
Alle foredrag tager afsæt i den nyeste viden indenfor områderne og er altid begrundet med konkret data
Interaktive foredrag
Der anvendes altid en proaktiv tilgang til deltagelsen og der arbejdes typisk med enkelte interagerende øvelser undervejs
Foredrag:
Autentisk nærværende ledelse
Gennem autenticitet og nærvær kan du som personaleleder udvikle dit personlige lederskab, så du bliver en empatisk leder, der har føling med medarbejderne og deres potentialer samt kan skabe gode resultater. Ønsker du at opleves som en tillidsvækkende, forstående og opmærksom leder og samtidig opnå gennemslagskraft og et naturligt følgeskab?
Mennesker vil gerne ledes af mennesker, som de har tillid til og kan ”mærke”. De fleste ledere er dygtige ledere, der har skabt resultater, men det er når de bliver mærkbare, at man får lyst til at være mere sammen med dem og følge dem. Hvem er det vi har lyst til at skabe resultater sammen med? Hvem vil vi gerne gå en ekstra mil for i vores hverdag? Det er dem, vi kan mærke. Dem vi tror på og har tillid til.
Foredrag:
Distanceledelse udfordrer den nærværende ledelse
Distanceledelse er blevet en naturlig del af lederskabet, men udfordrer nærværet, de sociale relationer og kulturen på arbejdspladsen. Undersøgelser viser, at social isolation, et stort behov for gensidig tillid og virtuelle kommunikationsbegrænsninger er de største udfordringer med distanceledelse. Derfor er der behov for at kunne skabe nærvær på distancen, opbygge tillid, forbedre kommunikationen og at have fokus på at skabe og bevare en sammenhængskraft i virksomheden.
For at få det bedste potentiale frem hos den enkelte medarbejder, handler det også om at have en føling med deres nærmeste udviklingszone. Det kræver et opmærksomt nærvær fra lederens side, for at forstå og motivere medarbejderen til at udvikle blandt andet skjulte talenter. Yderligere er der behov for at kunne tyde ofte svage signaler på medarbejdernes trivsel, som vanskeliggøres på distancen.
Foredrag:
Autentisk nærværende ledelse og trivsel
80% af en virksomheds succes skyldes medarbejderne! Autentisk nærværende ledelse skaber tillid og tryghed på arbejdspladsen. Når vi mødes af en autentisk leder, der viser, at vedkommende er sig selv som menneske og skaber tillid ved at vise, at der er overensstemmelse mellem det, lederen siger og det, lederen gør i praksis, tør vi åbne op og være os selv. Derved skabes der mulighed for at man som medarbejder tør byde ind med ideer, tør give konstruktiv feedback, erkende sine fejl og bidrage med flere skjulte kompetencer eller talenter.
Er ens leder nærværende og empatisk, oplever man at føle sig set, hørt, forstået og anerkendt. Der bliver lagt mærke til ens indsats i hverdagen, og man oplever, at lederen har en oprigtig interesse for én og ens udviklingsmuligheder eller udfordringer. Når man kan udfolde sine kompetencer og blive respekteret for sin egen unikke tilgang til arbejdet, opstår der øget trivsel og arbejdsglæde.
Foredrag:
Tiltrækning/fastholdelse gennem autentisk nærværende ledelse
Der er efterspørgsel på kvalificerede medarbejdere. Alle ønsker at tiltrække de ressourcestærke, motiverede og fagligt kompetente medarbejdere, som ønsker at bidrage til virksomhedens vækst og forblive i virksomheden. Det handler om at skabe en attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og en følelse hos den enkelte medarbejder om at bidrage til et større formål i et arbejdsfællesskab.
Hvordan kan man som leder skabe en attraktiv arbejdsplads og imødegå nogle af disse årsager til jobskifte? Som autentisk leder er man ægte, naturlig og tro mod egne værdier. Man lever op til det man siger. Hvis der er overensstemmelse mellem ens værdier, følelser og handlemåder, vil man opleves troværdig. Som nærværende leder er man til stede her og nu med hele sin opmærksomhed, mens man lukker alt andet ude. Andre kan mærke det ved, at vi er lyttende, opmærksomme og interesserede i vores omverden.